Sæby og Omegns Bevaringsforening

Search
Gå til indhold

Hoved menu:

Sæby og Omegns bevaringsforening er nu på facebook.

Følg med og deltag i debatten på: https://www.facebook.com/bevarsaeby

 
 
I Sæby Bevaringsforening har vi, som vi plejer, holdt godt øje med byudviklingen i Sæby. Af større ”sager” har vi bl.a. haft Kirkestien, grundlovs-egen, busten med Vilh. Lassen. Desuden har vi holdt øje med bl.a. Købmandsgården, som er undergået en større renovering, ikke mindst indvendig.

2 gange har vi fundet anledning til at kontakte borgmester Birgit Hansen, nemlig om Kirkestien og grundlovs-egen/busten. Begge gange har vi fået god opmærksomhed om vores synspunkter, og til dels fået medhold. Ikke dermed sagt, at det udelukkende er vores fortjeneste, at begge sager er endt forholdsvis tilfredsstillende.
Kirkestien er nu anerkendt som en offentlig sti, hvor alle må færdes. Desværre kommer skiltene ikke op igen, og derfor er der en del, som ikke kommer til at anvende stien. Så det er kun en halv eller måske endda kun en kvart sejr. Problemet er, at stierne på tværs mellem vejene har eksisteret i århundreder, og der har været mange af dem. Fiskerne (og andre) brugte dem flittigt til at bære fiskeredskaber og fangst mellem strand/havn og hjemmet.


Diskussionen om navnet på stien er irrelevant og fjollet, sagen er om der i det hele taget har været en sti, og DET HAR DER. Ingen tvivl om det. Derfor skulle det ikke være muligt at forhindre dele af offentligheden i at bruge stien. De få stier, der er tilbage, burde bevares permanent for eftertiden.

Grundlovs-egen og busten ser ud til at være sikret. Bevaringsforeningen har i to omgange haft kontakt til kommunen, senest til borgmesteren. Først kendte man i forvaltningen ikke til grundlovs-egen, men det blev der rettet op på via Sæby Museum. I forbindelse med salget af den tidligere børnehave blev der så indføjet en deklaration om, at egen ikke må fældes og busten skal forblive på området.

Busten af Vilh. Lassen var ikke særlig kendt blandt Sæbynitter, men det har da ændret sig, må man sige. Både busten og grundlovs-egen har fået en utrolig omtale, og man skal efterhånden være noget tonedøv, hvis man stadig ikke har hørt om dem.


Egen står flot og stolt som et minde om dengang visionære og aktive kvinder fik ændret Grundloven, så kvinder også kunne stemme til Rigsdagen. De havde siden 1908 kunnet stemme og stille op til kommunale valg. Ændringen af Grundloven skete som bekendt i 1915, og det er således 100 år siden, netop i år.



Vær med til at bevare det lokale kulturmiljø, ikke kun til glæde for dig selv, men også for kommende generationer.


 

Folk kommer langvejs fra for at opleve Sæby og omegnens smukke bygninger, natur m.m. Derfor er det utrolig vigtigt, at udviklingen i de mest følsomme områder sker med respekt for det unikke kulturmiljø. Et miljø, som ifølge flere eksperter er enestående i Danmark.

Læs mere


 





Billeder fra Sæby kommunes historie

Der er flere billeder ved at klikke på mappen til højre

 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu